Søren Vester

Designer, TV- og havemand Søren Vester besøger Bogense den 3. august

Søren Vester åbner Rosenfestivalen søndag den 3. august kl. 10.

Søren Vester er kendt fra populære tv-programmer som ”Vores genbrugshjem” og ”I hus til halsen”. Søren Vester er uddannet designer fra Danmarks Designskole. Den iderige og kreative nordjyde kan også ses i haveprogrammet ”Søren Vesters have”, hvor han inspirerer med sine grønne fingre og designideer i sin egen have på 10.000 kvadratmeter. 

Søndag den 3. august kl. 14.00 holder Søren Vester et foredrag om ”Haveglæde” i lokalerne ved Bogense Boligforening, Adelgade 107B, Bogense – klik her for at købe billetter

Festivalen finder sted første weekend i august, hvor hele byen forvandles til en farverig oase med mere end 100.000 roser, kunst, handel og hygge.

I 2025 har festivalen temaet “Europas storbyer”.
Europas metropoler inspirerer festivalens kreative frivillige til rosenudsmykning, og flere nye dekorationer er sat i produktion.

Søren Vester bliver vores æresgæst, og vi ser frem til at byde ham velkommen til Bogense”, udtaler Rosenfestival-leder Jette Kærgaard. ”Det bliver en helt særlig oplevelse, at en så inspirerende design og havemand også holder et foredrag om haveglæde!

En buket af tradition og nytænkning, Rosenfestivalens DNA er rodfæstet i Nordfyns tradition for rosenproduktion.

Sammen med 250 frivillige skaber vi unikke oplevelser, der samler tusindvis af gæster fra hele landet og hylder Bogense som Danmarks hyggeligste købstad.

En festival fyldt med oplevelser til hele familien.

Vi glæder os til at afvikle den 19. Rosenfestival og byde alle vores gæster velkommen til en inspirerende og blomstrende weekend!