Herrik og baslund kunst

Kunst i fuldt flor: Steffan Herrik og Helle Baslund udstiller under Rosenfestivalen 2025

I år inviterer festivalen til en stærk dobbeltudstilling med de to fynske kunstnere Steffan Herrik og Helle Baslund – i Multisalen på Bogense Skole.

Udstillingen åbner lørdag den 26. juli og står åben frem til og med Rosenfestivalens weekend den 2. og 3. august

To kunstnere med dybe rødder og stærke udtryk

Steffan Herrik er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og har gennem årtier markeret sig som en billedkunstner med stærke visuelle fortællinger. Hans farverige og ekspressive stil rummer både mytologi og samfundskommentar og har resulteret i en lang række offentlige udsmykninger – heriblandt ”Fanden er løs” i Middelfart og ”Lysklode” i Ejby Kirke. Han er repræsenteret i blandt andet Fyns Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen og er aktiv i både BKF og det fynske kunstmiljø.

Helle Baslund er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og har et særligt blik for naturens poesi og landskabets stemninger. Hendes virke favner både maleri og tekstil, og hun har udstillet bredt – bl.a. på Johannes Larsen Museet, Silkeborg Bad og Rundetaarn. Hun er repræsenteret i samlinger som Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond og Det Kongelige Bibliotek og har modtaget flere legater og hædersbevisninger.

Festivalstemning og fokus på Galleribyen Bogense

Udstillingen er ikke blot en del af festivalens kulturelle program – den er også med til at sætte yderligere fokus på Galleribyen Bogense og det sprudlende lokale kunstmiljø, der blomstrer hele året rundt. Rosenfestivalen hylder dermed ikke kun rosen og naturen, men også de kunstneriske kræfter, der er med til at gøre Bogense til noget særligt.

Festivalleder Jette Kærgaard udtaler:
“Vi er stolte over at kunne præsentere to så erfarne og anerkendte fynske kunstnere. Udstillingen er et stærkt supplement til Rosenfestivalens oplevelsesunivers og en oplagt mulighed for gæsterne til at få en kunstnerisk pause – med plads til både refleksion og sanselighed.”

Udstillingen åbner lørdag den 26. juli kl. 11-16 og holder åbent hver dag til og med Rosenfestivalen 2. og 3. august. 

Beskyttelse af personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.