Lise Haavik

Lise Haavik optræder til Rosenfestivalen

Når Rosenfestivalen i Bogense løber af stablen første weekend i august, byder byen traditionen tro på en bred buket af oplevelser. Et af årets festlige højdepunkter bliver koncerten med sangerinden Lise Haavik, der optræder lørdag den 2. august kl. 19.00 på First Camp Bogense City.

Koncerten er gratis og åben for alle, og publikum kan se frem til en aften fyldt med festlig stemning og kendte toner.

Der sælges mad og drikkevarer på pladsen.

Du er fuld af løgn – og meget, meget mere

Lise Haavik er kendt for sin stærke vokal og smittende energi, og hun bringer et repertoire med sig, der spænder bredt over både danske evergreens, internationale hits og ikke mindst nogle af de mest elskede Melodi Grand Prix-klassikere – herunder hendes egen vinderklassiker fra 1986, “Du er fuld af løgn“. Sangen fik en flot placering som nr. 6 i det Europæiske Melodi Grand Prix. Lise Haavik synger også ABBA-favoritter og dansktopklassikere, så der er garanti for en hyggelig aften med fællessang og sommerglæde.

Musik i gaderne og på byens små scener er en fast del af Rosenfestivalens DNA, og derfor er det et perfekt match, at First Camp Bogense City har valgt at afholde den hyggelige koncert under årets festival.

First Camp Bogense City ligger tæt på centrum og danner en uformel og imødekommende atmosfære for aftenens arrangement. 

Beskyttelse af personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.