Søren Pilmark

Søren Pilmark åbner Rosenfestivalen og døber ny rose

En af Danmarks mest folkekære skuespillere, Søren Pilmark åbner Rosenfestivalen lørdag den 2. august kl. 10, og efterfølgende får han æren af at døbe en ny rosenvariant forædlet af den internationalt anerkendte, fynske rosenforædler Rosa Eskelund.

At få en rose opkaldt efter sig er en stor hæder, og Rosenfestivalen har en tradition for at invitere gæster til at døbe nye roser i Bogense – Danmarks hyggeligste købstad.

Søren Pilmark er et ikon inden for dansk scenekunst, kendt for sit alsidige talent, der spænder fra Shakespeare til Ørkenens Sønner, fra storfilm som Blinkende Lygter og Kongekabale til kultklassikeren De Skrigende Halse

Mange husker ham også fra DSB’s legendariske reklameunivers Harry & Bahnsen, hvor han i 90 episoder (2000-2011) spillede den togglade Bahnsen, der altid overtrumfede dukken Harry (med stemme af Søs Egelind). Pilmark har gennem næsten 50 år været en af landets mest folkekære kunstnere – fra teaterscenen til TV og film.

“Vi er stolte af, at Søren Pilmark har takket ja til vores invitation. Han er en af landets mest elskede og respekterede kunstnere, og vi ser frem til at han døber sin egen rose i Bogense. Det bliver et uforglemmeligt øjeblik for både ham og de mange festivalgæster,” udtaler Rosenfestivalleder Jette Kærgaard.

Beskyttelse af personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.