Til lands, til vands og i luften

Til lands, til vands og i luften

Årets tema bliver i 2022 ”Til lands, til vands og i luften”

Efter to år i coronaens skygge glæder vi os til i 2022 forhåbentlig at kunne afholde en helt normal rosenfestival med boder i bymidten og fødevaremarked på det smukke gamle torv, som vi har måtte undvære de sidste 2 år.

Det fejrer vi med dette spændende og storslåede tema, der vil kunne ses som en rød tråd gennem festivalen.

Rosendekorationerne bliver delt op i de tre områder, som hver især vil afspejle de tre elementer land, vand og luft.

Mere en 100.000 rosenhoveder klippes på de nordfynske rosenmarker, hvor 80 % af de danske haveroser produceres, der bruges i de ca. 30 rosendekorationer, der vil udsmykke Bogenses bymidte første weekend i august, når den 16. Rosenfestival løber af stablen.