Skuespiller Ulf Pilgaard

Ulf Pilgaard åbner Rosenfestivalen lørdag og døber ny rose

En af vore mest kendte danske skuespillere og komikere Ulf Pilgaard, åbner Rosenfestivalen lørdag den 6. august og døber efterfølgende en rose ”Ulf Pilgaard”.

Ulf Pilgaard har i over 40 år spillet med i revyer, medvirket i mange film og har spillet flere store roller på teatret. Mest kendt er han bl.a. fra Cirkusrevyen, hvor han har medvirket fra 1968 til 1972 og 1986 til 2021. Ved hans sidste optræden i Cirkusrevyen i september 2021 mødte H.K.H. Dronning Margrethe op under hans parodiering af hende for at overbringe en gave.

Ulf Pilgaard åbner Rosenfestivalen og navngiver en ny rose, der selvfølgelig bliver opkaldt efter ham selv. Rosen er forædlet af Rosa Eskelund, Roses Forever som Grønløkke Planteskole samarbejder med. Det betyder, at rosen bliver produceret på den nordfynske planteskole til salg i danske havecentre og planteskoler.