Tilbageblik på 2016
Dronningens husorkester og hofleverandør kom til Bogense. Bjarne Als, Bering House of Flowers, udsmykkede det smukkeste bryllupsbord på Bogense Rådhus, og designer Lasse Spangenberg udstillede fantastiske kjoler. Den Kongelige Livgardes Musikkorps marcherede gennem byen og gav derefter koncert i HCA Boxen.
Gyldensteen Slot fik sin egen rose, en smuk gylden buketrose, og Livgardens Musikkorps havde komponeret en march til Gyldensteen. TV-kokken Claus Holm tilberedte lokale råvarer og uddelte smagsprøver på Fødevaremarkedet.