BUSTURE TIL ROSENFESTIVALEN

Besøg det smukke Nordfyn

Rosenfestivalen finder sted hvert år den første weekend i august, lørdag og søndag fra kl. 10.00-17.00.

Kontakt Jette KærgaardNordfyns Erhverv og Turisme for yderligere oplysninger og hjælp til planlægning af busture til Rosenfestivalen i Bogense: 

Telefon: 40 43 48 85   |   mail: jek@neet.dk

Guiden viser rundt i rosenmarkerne lidt uden for Bogense

Masser af oplevelser til Rosenfestivalen

Planlæg dit besøg så du har god tid til at opleve Danmarks hyggeligste købstad Bogense, der til Rosenfestivalen udsmykkes med mere end 100.000 roser i blomst. Besøg også en af rosenplanteskolerne i området, hvor mere end 80% af Danmarks produktion af haveroser foregår, og få en guidet rundtur i rosenmarkerne hos Grønløkke Planteskole eller Buddes Planteskole.
Selve Rosenfestivalen foregår i Bogense midtby, der er udsmykket i årets tema.
På det smukke gamle torv finder du et spændende fødevaremarked med lokale fødevarer med masser af lækre smagsprøver. I bymidten udstilles et bredt udvalg af kunst og kunsthåndværk. Her er noget for enhver smag, og gode muligheder for at nyde roser, kunst, handel og hygge.

Vi hjælper gerne med planlægning

Færdigpakkede ture eller gode forslag? Vi er klar med idéer til din tur til det mest idylliske fynske landskab!
Skal du arrangere en bustur, en tur med en gruppe eller forening? Er du arrangør af oplevelsesture – eller savner du idéer til de ture, dit rejseselskab skal tilbyde? Toppen af Fyn byder på masser af oplevelser i et landskab, hvor slotte og herregårde veksler med hyggelige landsbyer.

Læs yderligere om busture til det skønne Nordfyn hos visitnordfyn.dk