Rosenfestivalen udvider med havetalks

I den hyggelige have bag Ehlerts Boghandel afvikles havetalks både lørdag og søndag. Her er unik mulighed for at høre talks med hele fire passionerede og meget dygtige havepersoner. 

Havearkitekt Janne Fuglsang: Hvordan får du dine havedrømme til at gå i opfyldelse?

Lørdag kl. 11.30

Havearkitekt Janne Fuglsang fortæller om hvordan man får udarbejdet en haveplan, stor eller lille. Den vigtige plan der virker for dig og som bedst får dine havedrømme til at gå i opfyldelse. Hun deler ud af sin erfaring og viden som havearkitekt og driftsleder i et anlægsgartnerfirma, og giver gode inputs til hvordan du får lige den have du drømmer om.

Slotsgartner Peter Bonde Poulsen fra Egeskov Slot

Lørdag kl. 13.00

Peter Bonde Poulsen er en stolt mand, og det har han god grund til at være. De sidste 27 år har han været slotsgartner på Egeskov Slot, og er, sammen med grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, hovedmanden bag den prisbelønnede haves udvikling.
Det gode samarbejde mellem greven og slotsgartneren har betydet, at Egeskov Slot har vundet et hav af priser. Der er særligt en pris, der betyder noget særligt for Peter Bonde Poulsen. I 2012 blev Egeskovs have kåret som Europas bedst bevarede og udviklede have.

"Lidt kongelig har man lov at være” ved tidl. Slotsgartner Elin Johannsen

Søndag kl. 13.30

En spændende hverdag som gartner, nu hos Humlemagasinet og tidligere ansat som gartner ved Graasten slot i 31 år, hvor arbejdet spændte bredt fra drivhus, gartneri, dekorationer og havearbejde til slotsbetjent og haveguide. Hør Elin fortælle om en anderledes hverdag som gartner på Graasten Slot.

Verdens eneste kvindelige rosenforædler Rosa Eskelund: Rosas fortryllende rosenforædling

Lørdag kl. 14.30 og søndag kl. 11.30

Mange tror, at Rosa er et navn, jeg har købt, fordi jeg forædler roser. Men det er faktisk min bedstemors
navn”, fortæller Rosa Eskelund og sender en venlig tanke til sine forfædre.

Rosa er hendes navn, og roser er hendes liv. I et drivhus i Faaborg forædler Rosa nye rosensorter.
De bedste af de nye sorter af haveroser kommer i produktion hos Grønløkke Planteskole og derefter til salg i de danske og udenlandske havecentre.
Rosa står bag mange af de smukkeste roser vi kender, bl.a. også roser der er navngivet ved Rosenfestivalen i Bogense. Jim the Wiking, Ulf Pilgaard og Emmelie De Forest.

Entré

kr. 30,-

Rosenfestivalprogram giver også adgang.
Programmet kan købes i haven. 

Adresse

Boghandlerens have

Østergade 10

5450 Bogense

Indgang ind gennem butikken