Kunst- og kunsthåndværksboder i bymidten

Kunst, design og livsstil i Adelgade

I år kan du finde masser af spændende varer på Adelgade. Her er der nemlig marked med kunst, skønt design, kunsthåndværk, lækker hudpleje og livsstilsvarer hele gaden lang fra indgangen ved Østre Engvej til Jernbanegade.

I midten af Adelgade står rosenekspert Ernst Jensen og Det Danske Rosenselskab klar til at give gode råd om roser og dyrkning.

Som noget nyt i år er der også boder på Kirkestræde ved kirken. Her kan I møde patientforeninger og OK Benzin og få målt blodtryk og få gode råd om alt fra god kost til hvordan I sparer på energien.